PEST analyse

PEST er en model som bruges til at analysere forhold i det eksterne makro miljø som have indflydelse på den pågældende virksomhed. Analysen tager udgangspunkt i 4 områder:

  • Political factors (Politiske forhold)
  • Economic factors (Økonomiske forhold)
  • Socio-Cultural factors (Sociale og kulturelle forhold. Holdninger, værdier mv.)
  • Technological factors (Teknologiske forhold)

Analysen kan betragtes som en slags tjekliste og kvaliteten af analysen afhænger af de inputs som brugeren indsætter under de enkelte punkter. Analysen bliver således ikke bedre end personen/gruppen som indsætter data. Listen er ikke udtømmende og listen kan ydermere overlappe visse steder.

Ved udarbejdelse af analysen skal man være man være selektiv og kritisk over for de input man giver modellen. Det giver nemlig ikke meget mening, at have en meget lang liste med alle mulige perifere punkter. Så er det bedre at have nogle få væsentlige, gennemtænkte og uddybende punkter. Herunder gives der eksempler på nogle af de forhold man kan overveje i forbindelse med analysen:

Political factors

  • Skatter/afgifter
  • Arbejdsmarkedspolitik
  • Lovgivning (lokalt, nationalt, europæisk)
  • Offentlige indgreb
  • Relationen til myndighederne
  • Nuværende og kommende regerings politikker

Economic factors

  • Udvikling i BNP
  • Inflation og økonomisk vækst
  • Lønniveau
  • Offentlige finanser
  • Arbejdsløshed
  • Valuta & renteniveau
  • Cykliske forhold/konjunkturer

Socio-Cultural factors

  • Demografi
  • Uddannelsesniveau
  • Ændring i livsstil, værdier og holdninger
  • Helbred
  • Indkomstfordeling
  • Arbejdsmiljø
  • Mobilitet (er det f.eks. nemt at bo i Århus og Arbejde i København?)

Technological factors

  • Nye patenter og produkter
  • Kendte forskningsaktiviteter
  • R&D omkostningsniveau hos konkurrenter
  • Offentlig støtte til forskning
  • Generel udvikling i teknologi

Kritik af PEST Analysen

Som mange andre omverdens analyser er PEST analysen beskyldt for i væsentlig grad er baseret på fortid. Der kan dog argumenteres for at analysen kan bruges til at forecaste fremtiden ud fra devisen om, at fremtiden bedst kan forklares ved at se på hvad der er sket i fortiden. Dette kræver dog at miljøet er relativt stabilt, hvilket man bør analysere, f.eks. med en Degree Of Turbulence (DOT) analyse.

Selvom man får identificeret nogle relevante forhold, giver modellen ikke meget hjælp til hvordan man håndterer disse forhold. Men modellen er god til at få en diskussion om hvilke forhold man bør tage højde for.

PEST Analysen kritiseres ofte for ikke at tage højde for tilstrækkelige forhold. For at imødekomme dette problem kan man foretage en PESTEL Analyse, som ud over de 4 ovennævnte faktorer behandler “Environmental” og “Legal” factors.

PEST

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *